Pas på falske mails

Vi oplever jævnligt, at svindlere sender såkaldte phishing-mails til almindelige kunder og forsøger at franarre bl.a. kortoplysninger og koder. Svindlerne giver sig typisk ud for at være fra Nets, NemID, Visa, Mastercard, din bank eller lignende. Man skal under ingen omstændigheder oplyse sine kortoplysninger, koder eller nøgler fra nøglekort efter sådan en henvendelse.

 

Sådan skal du forholde dig

  • Undlad at indtaste dine kortoplysninger, koder, nøgler m.m. 
  • Undlad at besvare mailen
  • Undlad at åbne det vedhæftede dokument
  • Hvis du allerede har givet oplysninger om dit betalingskort eller nøglekort, skal du straks få spærret kortet 
 

Sådan spærrer du betalingskort og nøglekort

 
Betalingskort
I bankens åbningstid kan du henvende dig til din lokale afdeling for at spærre kortet.
Udenfor åbningstiden kan du ringe til Nets:
 
Spærring af:
Dankort og Visa/Dankort
Hævekort
Telefon: (+45) 44 89 29 29
 
Spærring af:
Mastercard
Mastercard Debit
Telefon: (+45) 44 89 27 50
 
Nøglekort

Du kan spærre dit NemID på NemIDs hjemmeside eller ringe

på telefon (+45) 72 24 70 10.

 
Eksempel på falsk mail
Her kan du se et eksempel på ordlyden i en falsk mail fra NemID.
 
Kære NemID bruger, 
Vores systemer har registreret en fejl med dit nøglekort. 
Vi anbefaler dig at åbne linket nedenfor og upload dit NemID-kort scannet billede. Hvis du ikke har et kamera, kan du skrive koderne en efter en. Tredje mulighed er at besøge din nærmeste bank placering, og vi vil løse dette i person. 
Hvis du ikke vil gøre dette inden for 24 timer, vil dit NemID-konto blive annulleret.
 
Se flere eksempler på Nets hjemmeside.