Når økonomien er kommet på afveje

Vil du gerne undgå tomme lommer og overtræk på kontoen sidst på måneden?

Det kan føles uoverskueligt at få styr på økonomien, når den først er løbet løbsk. Men der er heldigvis gode råd at hente, så du kan komme godt i gang med at genskabe den økonomiske tryghed og få ro i maven.

Acceptér din situation, og vær ikke bange for at bede om hjælp, hvis du ikke selv kan gennemskue de lidt mere komplekse økonomiske beslutninger.

Du er altid velkommen til at tale med os. Husk, at vi er vant til at rådgive andre, der er i samme situation.

Din vej mod en bedre økonomi

1.Få overblik over dine udgifter
Lav en liste med samtlige udgifter. Vær kritisk og overvej, om du kan skære ned på nogle poster.

2.Find billigere løsninger
Undersøg muligheden for at finde billigere abonnementer, forsikringer m.v.

3.Vær ærlig
Det kan være en lettelse for dig, hvis du er åben omkring din situation overfor din nærmeste omgangskreds.

4.Spar op
Læg penge til side hver måned, så du har til uforudsete udgifter. Husk, at selv et lille fast månedligt beløb kan gøre en forskel.

5.Sæt realistiske mål
Måske skal du udskyde drømmen om udlandsrejsen, indtil du har fået styr på din økonomi igen. Hold igen med fastfood, køb af tøj og diverse impulskøb - fokusér hellere på at tage styringen over dine penge.

Mange bække små ...

Selv et mindre månedligt beløb kan være en god hjælp til at nå et mål for en opsparing.

Her er tre eksempler:

  • 150 kr. om måneden i et år = 1.800 kr.
  • 250 kr. om måneden i et år = 3.000 kr.
  • 400 kr. om måneden i et år = 4.800 kr.

Prøv også selv vores opsparingsberegner og regn på, hvordan lidt – med tiden – kan blive til meget.

Læs også

En sparegris står på et træbord

Opsparing

Med en realistisk og fornuftig opsparing, kan du nå dine mål

En kvinde sidder ved et skrivebord med sin computer og taster på en lommeregner

Styr på budgettet

Få kontrol over din økonomi med et budget

Kom godt i gang med pension

Spar op til pensionen i god tid

En mor står i køkkenet og taler med sin lille datter

Tal med dit barn om økonomi

Gode vaner kan ikke startes for tidligt

Har du brug for hjælp?

Ring til os på

34 79 00

... eller send en besked