Undgå at økonomien løber løbsk

Selvom penge ikke er alt, så er økonomisk tryghed og stabilitet af stor betydning for de flestes livskvalitet. Det handler ikke nødvendigvis om lønsedlens eller formuens størrelse, men derimod om at have overblik over egen økonomi.

Her får du gode råd til at slippe for ubehagelige økonomiske overraskelser.

Sæt dit forbrug i system

Du kan leve uden et budget, men du kan leve så meget bedre med et budget. Det gælder om at sætte hele økonomien i system – både faste udgifter som f.eks. husleje, udgifter til lån, telefon, el, varme, kontingenter m.v. samt alt det løse som mad, gaver, tøj, ferie og forlystelser. De sidstnævnte kalder man også for de variable udgifter. Det er en god idé at sætte et fast beløb for, hvor meget du må bruge om måneden på de variable udgifter. Og afsæt gerne et beløb for hver post; 4.000 kr. til mad, 300 kr. til gaver osv. Gevinsten er, at du får overblik over din økonomi og kontrol over dit forbrug. Det giver tryghed, og du slipper for mange bekymringer.

Opret en budgetkonto

Opret en budgetkonto og overfør et fast beløb fra din lønkonto til budgetkontoen hver måned. Så ved du altid, hvor mange penge du har til rådighed, når de faste udgifter er betalt. Og du sikrer dig, at alle dine faste udgifter bliver betalt – hver måned. Udgifterne bliver fordelt jævnt over hele året, og du får en mere stabil månedlig økonomi.

Få kigget din økonomi efter i sømmene

Ofte kan der være noget at hente, hvis du samler din økonomi et sted. Tal med os – vi er her for at hjælpe, og vil gerne tage et kig på din økonomi og dine muligheder for at optimere.

Kontakt os

Spar op

Ferier, jul og fødselsdage er blot nogle af de begivenheder, der er krævende for de flestes pengepunge. Derfor er det en god idé at sætte penge til side hver måned. Hertil kommer de uforudsete udgifter, som det også er en god idé at spare op til. Vaskemaskinen der går i stykker, bilen der skal til reparation, glasset på smartphonen der splintrer etc.

Sæt tæring efter næring

Det lyder banalt, men kan være svært at efterleve. Husk blot, at det handler om din økonomiske sikkerhed og ro i maven. Det opnår du bedst ved at kende din økonomi og handle derefter. Tænk derfor over din indkøbsvaner, og undgå f.eks. impulskøb og fastfood, hvis din økonomi ikke kan tåle det. Lav gerne en ugentlig madplan, som du planlægger dit indkøb efter.

Læs også

En kvinde sidder ved et skrivebord med sin computer og taster på en lommeregner

Kom nemt i gang med at lægge budget

Et par sidder hjemme en aften og ser deres papirer igennem

Når økonomien er kommet på afveje

Gode råd til at genskabe den økonomiske tryghed.

Hvis du mister dit job

Læs hvordan du kan håndtere situationen, hvis uheldet er ude.

En sparegris står på et træbord

Opsparing

Nå dine økonomiske mål med en opsparing. Selv små beløb tæller.

Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig?

Ring til os på

34 79 00

... eller send en besked