Pressemeddelelse

BankNordik leverer stærkt resultat i Grønland

I dag offentliggør BankNordik årsregnskabet for 2018, der viser positive takter på alle markeder. Koncernens samlede resultat før skat er 323 mio. kr., og den grønlandske del af forretningen bidrager positivt til resultatet. BankNordik er det seneste år vokset med 5% i Grønland, og bankens ledelse ser et fortsat stort potentiale for vækst.

”2018 var et godt år for koncernen, og vi er meget tilfredse med resultatet. Det var et år med moderat udlånsvækst og positive tendenser på alle vores markeder, og Grønland er ingen undtagelse. Vores grønlandske aktiviteter resulterede i et drifts-resultat på 22 mio. kr., og året var samtidig præget af, at et stigende antal kunder valgte os som deres primære bank. Vi er glade for at kunne konstatere, at vores vækstrategi kaster gode resultater af sig i Grønland,” siger Árni Ellefsen, adm. direktør i BankNordik.

Selvom det vedvarende pres på rentemarginalen vedbliver med at være en udfor-dring, har banken været i stand til at tiltrække nye kunder og skabe udlånsvækst. Derudover er det solide regnskabsresultat præget af et fortsat fokus på omkost-ningsstyring og procesoptimering samt af tilbageførte nedskrivninger og salget af koncernens hovedsæde på Færøerne.

BankNordik har gennem en længere periode arbejdet målrettet med at styrke rela-tionen til kunderne med henblik på at sikre en endnu bedre kundeoplevelse. Ud-over en række forretningsmæssige initiativer har BankNordik også haft et øget fokus på at skabe værdi i lokalsamfundet. Derfor har banken valgt at supplere BankNordik-legatet, som hvert år uddeles til fire grønlandske studerende, med et nyt legat til en grønlandsk studerende på Nordatlantisk Gymnasieklasse. Legatet er på 150.000 kr. fordelt over tre år.

”Vi vil gerne give noget tilbage til lokalsamfundet ved at være med til at forbedre uddannelsesniveauet hos den unge generation. Vi ved, at uddannelse er med til at skabe grundlaget for et godt og spændende arbejdsliv, samtidig med at det er en forudsætning for fortsat samfundsudvikling. Vi ønsker, at legaterne skal være med til at opmuntre de unge til at tage en uddannelse, da det både gavner dem selv og det grønlandske samfund,” siger Árni Ellefsen.

Regnskabet for 2018 i hovedtræk

  • Resultatet før skat udgjorde 323 mio. kr. mod 235 mio. kr. i 2017.
  • Driftsresultatet før nedskrivninger udgjorde 179 mio. kr. mod 187 mio. kr. i 2017.
  • Nedskrivninger på udlån udgjorde en tilbageførsel på 111 mio. kr. sam-menholdt med en tilbageførsel på 60 mio. kr. i 2017.
  • Driftsresultatet udgjorde 289 mio. kr. mod 246 mio. kr. i 2017.
  • Bankens udlån steg fra 9,5 mia. kr. i 2017 til 10 mia. kr. i 2018.
  • Bankens indlån steg fra 12,6 mia. kr. i 2017 til 13,4 mia. kr. i 2018.
  • Solvensen steg fra 19,7% i 2017 til 19,8% i 2018.
  • Ledelsen forventer et driftsresultat for 2019 før nedskrivninger i niveauet 160-200 mio. kr. (2018: 179 mio. kr.), og et nettoresultat i intervallet 100-150 mio. kr. (2018: 262 mio. kr.).

Yderligere oplysninger
Árni Ellefsen, adm. direktør, tel: +298 230 348

Har du brug for hjælp?

Ring til os på

34 79 00

... eller send en besked