Omlægninger i Personlig PensionsPleje

09.01.2019

Vi reducerer risikoen i porteføljerne

Vi reducerer risikoen i porteføljerne ved primært at sælge noget af aktiebeholdningen fra. Hermed har porteføljerne nu en mindre andel af aktier end benchmark, efter at de det meste af 2018 havde en aktieandel på niveau med benchmark.

Der er i løbet af de seneste dage offentliggjort vigtige økonomiske nøgletal for december. Det nye er, at disse tal tyder på, at privatforbruget nu står foran at dæmpes efter flere års stærk fremgang. Det gælder specielt det amerikanske privatforbrug, som står for ca. en tredjedel af hele verdens privatforbrug. Det kan ses på faldende aktivitet på boligmarkedet samtidig med, at fremgangen på det amerikanske arbejdsmarked flader ud.

Dertil kommer, at den afmatning, der længe har været tydelig blandt industrivirksomhederne, ikke viser tegn på at stoppe. Vi kan også se tegn på, at den ulyst til at tage risiko, som vi så ved december måneds kursfald på aktiemarkederne, nu breder sig til andre markeder, f.eks. til de mere risikofyldte dele af obligationsmarkedet.

Alt dette tilsammen er baggrunden for, at vi vurderer, at det nu er bedst at være mere forsigtig. Vi revurderer denne holdning løbende i takt med offentliggørelsen af nye nøgletal.

Aamma sianerfigisinnaavatsigut

34 79 00