Incoterms 2010
Incoterms 2010 er et sæt internationalt anerkendte standarddefinitioner, som kan anvendes ved handel i udlandet. Incoterms 2010 er udarbejdet af Det Internationale Handelskammer (ICC) og består af 11 omfattende klausuler. Der er ikke tale om lovgivning, men definitionerne bruges i hele verden i internationale salgsaftaler.
Incoterms 2010 beskriver køber og sælgers risiko, ansvar og forpligtelser i international handel, og formålet er at undgå uenighed og fortolkningstvivl i forbindelse med opfyldelsen af en indgået kontrakt.
De 11 klausuler er:
EXW | Ex Works - (ab fabrik) |
FCA | Free Carrier (frit fragtfører) |
FAS | Free Alongside Ship (Frit langs skibets side) |
FOB | Free On Board (Frit om bord) |
CFR | Cost and Freight (Omkostning og fragt) |
CIF | Cost, Insurance and Freight (Omkostning, forsikring og fragt) |
CPT | Carriage Paid to (Fragtfrit til angivet destination) |
CIP | Carriage and Insurance Paid to (Fragtfrit inkl. forsikring til angivet destination) |
DAP | Delivered At Place (Levering til sted) |
DAT | Delivered At Terminal (Leveret til terminal) |
DDP | Delivered Duty Paid (Leveret fortoldet) |