Privatkunderådgiver til Nuuk 

Kunne du tænke dig nye udfordringer? Og vil du være med til at sikre vores fortsatte vækst på privatkundeområdet? BankNordik søger en udadvendt privatkunderådgiver til vores filial i Nuuk.

Du får

• Et alsidigt job med gode muligheder for løbende kompetenceudvikling.
• Stort ansvar og mulighed for at skabe positive resultater.
• Mulighed for at præge dit job og gøre dine gode idéer til virkelighed.
• Kompetente og engagerede kollegaer. Sammen driver vi bankens fortsatte succes.

Filialen består af en erhvervsafdeling med 6 ansatte og en privatafdeling med 13 ansatte, hvor du vil blive en del af et engageret og dynamisk team, hvor godt humør er en naturlig del af hverdagen. Vi yder alle en aktiv indsats – også socialt.

Dit job

Som privatkunderådgiver hos os får du en spændende hverdag med indflydelse og ansvar for pleje og udvikling af egen kundeportefølje.

Du sætter altid kunden i centrum og rådgiver med udgangspunkt i kundens behov og muligheder. Med din faglige ekspertise kommer du hele vejen rundt om kundens økonomi.

Din grundlæggende opgave bliver at sikre, at dine kunder forlader banken med et smil, fordi du – som den ambassadørskaber du er – har givet dem netop den rådgivning, der passer til deres specifikke situation.

Om dig

Du har erfaring med rådgivning af privatkunder samt en bred faglig uddannelse inden for den finansielle sektor, med erfaring indenfor bolig, pension/pensionsforsikringer og investering. Du formår at omsætte kundemøder til gode resultater, både for kunden og banken. Vi forventer desuden, at du har en god forretningssans.

Du trives i et opsøgende job, sætter dig ambitiøse og realistiske mål, og du vil gerne udfordres. Du formår at omsætte kundemøder til gode resultater, både for kunden og banken.

Du er imødekommende over for både kunder og kollegaer, og du bidrager til et engageret og positivt arbejdsmiljø.

Det forventes, at du behersker dansk flydende i skrift og tale. Kendskab til det grønlandske sprog og erfaring fra Grønland generelt vil naturligvis være en fordel, men ikke et krav.


Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 20. august 2018. Du søger stillingen ved at bruge dette link.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Privatkundedirektør René K. E. Sørensen, på res@banknordik.gl eller tlf. 54 45 45.



Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig?

Ring til os på

34 79 00

... eller send en besked