Liv modtog BankNordik-legatet i foråret 2018.

Livs erfaringer med BankNordik-legatet

Liv Inuk Oldenburg Lynge modtog BankNordik-legatet i foråret 2019. Vi har stillet hende tre spørgsmål, om hvad legatet har betydet for hende, og hvordan hun skrev sin ansøgning. Læs hvad Liv fortalte os:

1. Hvad lagde du vægt på i din ansøgning?

Da jeg søgte legatet, havde jeg lige fået min praktikplads i Canada. Jeg havde drømt om denne her mulighed i løbet af min universitetsuddannelse, men jeg var allerede der begyndt at stresse over de mange udgifter, der ville være forbundet med opholdet. Min mor er desuden eneforsørger, så min eneste mulighed for at kunne dække de udgifter ville have været at tage et lån. Der var altså både en drøm og et mål med pengene, og et akut behov, som legatet kunne dække.

2. Hvad har legatet gjort for dig?

Praktikpladsen i Canada har været en stor mulighed for mig, og derfor har legatet netop betydet, at jeg kunne tage af sted, uden at pengene skulle stå i vejen. Der er nemlig virkelig mange udgifter forbundet med sådan et ophold. Jeg skulle blandt andet til Sverige og have tager biometri, og så koster det også en del at få et visum til Canada. Generelt har det været en lang proces at komme afsted til Canada, med mange pludselige udgifter, som jeg ikke kendte til på forhånd.

Det er også hårdt at tage så langt væk, og starte en ny hverdag her i Ottawa – der er mange indtryk, lange arbejdsdage og mange ting at huske. Det har derfor været en stor lettelse, at jeg ikke har behøvet at stresse over det finansielle. Alt i alt, er jeg meget taknemmelig over at have modtaget legatet.

 

3. Hvilke gode råd har du til dem, som sidder og skal søge nu?

Man kan søge legatet med mange forskellige formål, men jeg tænker det er en god idé at reflektere lidt over, hvad det er legatet kan hjælpe dig med og hvilke bekymringer det vil kunne lette. Der er næppe nogen ansøgere, der vil være i tvivl om hvad legatet vil kunne betyde, men jeg synes alligevel det er værd at gøre sig nogle grundige tanker om det, før man skriver sin ansøgning.

Mit andet råd vil være, at det er ok at være personlig i sin ansøgning. Det er en holdning jeg altid har haft til alle former for ansøgninger. Naturligvis skal det overholde et vist formelt sprog og struktur, men jeg synes det er vigtigt at give BankNordik et indtryk af, hvem du er som person, og hvilke mål/drømme du har, som legatet vil kunne realisere. Jeg tror, at det er sådan du skiller dig ud i mængden af ansøgere.

Helt lavpraktisk synes jeg, det er en god idé at få en ven til at læse din ansøgning igennem og give kommentarer - gerne en som kender dig godt. De vil nok også kunne sige nogle ting om dig, som person.

 

Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig?

Ring til os på

34 79 00

... eller send en besked