0,5 % fast rente i 30 år
Renten er dykket igen, og vi har nu historisk lav rente på et 30-årigt fastforrentet realkreditlån.
Mange boligejere kan få glæde af at tale med deres rådgiver om muligheden for at få en lavere rente på sit fastforrentede lån. Renterne er nemlig fortsat med at falde i løbet af sommeren, og det 30-årige fastforrentede lån på bare 0,5 % i rente er nu en realitet.
Vi taler ofte om, at renterne er historisk lave, men nu har vi igen rundet et nyt hjørne, hvor vi for første gang i historien har fået et 30-årigt fastforrentet lån på bare 0,5 %.
Disse boligejere skal være særligt opmærksomme
Har du et fastforrentet lån på 1,5 %, 2 % eller højere, kan det være interessant for dig at omlægge til 0,5 %-lånet. Tag kontakt til din rådgiver, hvis du vil høre mere om de nye muligheder.