Privatkunderådgiver til Nuuk
Ønsker du nye udfordringer? Og vil du være med til at sikre vores fortsatte vækst på privatkundeområdet? BankNordik søger lige nu en privatkunderådgiver til vores filial i Nuuk.
I Filialen, der består af en privatafdeling og en erhvervsafdeling med i alt 20 ansatte, bliver du en del af et engageret og dynamisk team. Vi har stort fokus på at have det godt sammen og hjælpe hinanden i det daglige – derfor vil dine ønsker og evner til holdspil blive værdsat højt.
Om jobbet
I jobbet som vores nye privatkunderådgiver får du en spændende hverdag i en flad organisation med indflydelse og ansvar for pleje og udvikling af egen kundeportefølje.
Du vil få tæt daglig kundekontakt, herunder afholdelse af møder med bestående og potentielle kunder, og der vil især være fokus på tiltrækning af nye kunder i et attraktivt marked i stor udvikling.
Din grundlæggende opgave bliver at sikre dine kunder den bedste rådgivning, der passer til deres specifikke situation. I BankNordik møder vi nemlig vores kunder i øjenhøjde og siger tingene, som de er.
Derudover tilbyder vi et alsidigt job med gode muligheder for løbende kompetenceudvikling samt mulighed for at præge dit job og gøre dine gode idéer til virkelighed.
For ansøgere udenfor Grønland dækker vi rejseudgifter og evt. bohaveflytning i forbindelse med tiltrædelsen.
Om dig
-
Vi forventer, at du har erfaring med at rådgive privatkunder samt en bred faglig uddannelse inden for den finansielle sektor, blandt andet inden for bolig, pension/pensionsforsikringer og investering.
-
Vi forventer, at du har en god forretningssans og formår at omsætte kundemøder til gode resultater – både for kunden og banken.
-
Du sætter dig ambitiøse og realistiske mål
-
Du er imødekommende, og du bidrager til et engageret og positivt arbejdsmiljø.
-
Som person er du serviceminded og kan yde kunderne en kompetent og proaktiv rådgivning. Du sætter altid kunden i centrum og rådgiver med udgangspunkt i kundens behov og muligheder. Med din faglige ekspertise kommer du hele vejen rundt om kundens økonomi.
-
Det forventes, at du behersker dansk flydende i skrift og tale. Kendskab til det grønlandske sprog og erfaring fra Grønland er en fordel, men ikke et krav.
Ansøgning
Du søger stillingen her. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Privatkundedirektør Pia Holm Jensen på pho@banknordik.gl eller tlf. +299 34 79 10.