Nordatlantisk Gymnasieklasse – set med Ivaanas øjne

I sommeren 2019 modtog Ivaana Olsen Rasmussen BankNordiks legat til Nordatlantisk Gymnasieklasse. Læs med og bliv lidt klogere på livet som studerende i Danmark.

1.g foregår i Danmark, hvorefter klassen tager et halvt år til Færøerne og et halvt år til Island for at gennemføre 2.g. Det 3. år vil klassen rejse til Grønland, hvor uddannelsens sidste år gennemføres i Sisimiut.

 


Ung pige på båd på Færøerne

Ivaana er nu på 3. semester og bor hos en familie på Færøerne

Læs Ivaanas beretning om 2. semester på skole her:

De første måneder forløb planmæssigt. Indtil Corona situationen ændrede det hele…
I starten af februar arrangerede klassen selv en hyggetur til København, hvor vi shoppede og spiste ude. Samtidig var vi på udkig efter kostumer til den kommende fastelavnsfest.

I februar måned blev der holdt temadag om Nordatlanten for hele skolen, hvor Niviaq Korneliussen fremlagde sin bog “Homo Sapienne”. Dagen blev afsluttet hos vores dansklærer med pizzaer, og der blev sunget på alle fire nordatlantiske sprog.

Vi var på besøg hos Berlingske Media og KU for at se nogle gamle islandske i den arnamagæanske samling. Vi var også på besøg i folketinget, hvor vi var med til det færøske udvalgsmøde.

Jeg tilbragte min vinterferie i Spaniens storbyer. De første coronatilfælde i Spanien skete under ferien.

I slutningen af februar var det fastelavn! Skolen holdt fastelavnsfest lige præcis på min fødselsdag, og jeg blev virkeligt fejret.

Medio marts skete der så lock-down på grund af Corona. Alle skulle nu studere virtuelt. Jeg kom hjem til Grønland og studerede derfra helt frem til starten af juni. Men denne lock-down var ikke kun negativ oplevelse: jeg kunne nemlig være med til min nevøs dåb - og det er jeg virkelig glad for. Men til sidst blev det hårdt og umotiverende at studere foran en skærm, så det var dejligt at opleve den sidste måned med klassekammeraterne i studiebyen.

Unge mennesker på besøg i Folketinget

Besøg Folketinget

Unge mennesker spiser på restaurant

Hyggetur til København

Gensynet med klassekammeraterne den sidste måned blev nydt på forskellige måder. Vi blev inviteret hos vores klassekammerat i Ramløse, hvor vi spillede rundbold, kongespil, vi svømmede i deres pool, og der var slush ice, softice og pølser - det var hyggeligt. Det gode vejr var med os, og der var også tid til strandture, mens vi forberedte os til DHO-opgavefremlæggelsen.

Til den sidste danskundervisning holdt vores dansklærer kaffemik, hvor vi fik fejret hendes fødselsdag. Vi fik serveret kager, te og hyggede med udendørsaktiviteter.

Vores gode naboer, som har inviteret os flere gange til middage og hjemlig hygge, har endnu engang inviteret os. Denne gang til en grillaften, der samtidig var en afskedsmiddag. Det har virkeligt været dejligt at være hos vore gode naboer, her føler vi hjemlig hygge og får altid god mad.

Sidste aften blev afholdt med bål i studiebyen sammen med NGK-vejlederne.

Året i Danmark har været oplevelsesrigt, udfordrende og uforglemmeligt - trods Corona-situationen. Jeg kan derfor meget anbefale NGK.

Næste semester er i gang nu. Jeg har fået min færøske familie, og jeg glæder mig rigtig meget til mit studieophold på Færøerne fra august til december.

Onlineundervisning hos Nordatlantisk Gymnasieklasse

Onlineundervisning hjemmefra

Unge mennesker hygger ved et bål

Hygge ved bålet hvor vi bor

Har du brug for hjælp?

Ring til os på

34 79 00

... eller send en besked