Andelsbolig

Når du køber en andelsbolig, bliver du andelshaver i en andelsboligforening. Det betyder, at du får brugsret til en bolig, men det er andelsboligforeningen, som ejer boligen.

Hvis du har besluttet dig for at gå på jagt efter en andelsbolig, så er der en række ting, du bør være opmærksom på:

Skriv dig op og hold øje

De fleste andele sælges via foreningernes egne ventelister - derfor er det en rigtig god ide at skrive sig på ventelisterne i de lokale andelsforeninger. Vær opmærksom på at det typisk er de eksisterende andelshavere, der har fortrinsret til at købe eller har mulighed for at videregive fortrinsretten til venner eller familie. 

Finansiering

Når andelen skal finansieres, sker det via banken og ikke via en kreditforening. Det betyder, at dit eventuelle lån vil være med variabel rente. Det er vigtigt, at der er luft i din økonomi til en eventuel rentestigning.

Tjek økonomien

Før du køber andelsbolig, er det vigtigt, at både din egen og foreningens økonomi ses grundigt efter. Der skal f.eks. kigges på udgifter til eventuelt lån, boligafgift/husleje, faste udgifter til vand, varme m.m.

Er der gæld?

Typisk hæfter andelshavere med deres indskud for foreningens gæld. Din hæftelse er altså begrænset til dit indskud - men der kan være undtagelser, så tjek altid foreningens vedtægter! Din boligafgift (din husleje) afhænger bla. af de lån, som foreningen har optaget. Hvis disse lån er med variabel rente, påvirker det med stor sandsynlighed din husleje, såfremt lånene ændres til en lånetype med højere afdrag.

Sørg for at få dokumenterne

Du har ret til at få udleveret andelsforeningens dokumenter. Det gælder foreningens vedtægter, seneste regnskab samt referat fra den seneste generalforsamling. Hvis der er afholdt en ekstraordinær generalforsamling, så bed også om referatet fra denne.

Hvis du vil vide mere

Du er meget velkommen til at kontakte din rådgiver i banken, hvis du har spørgsmål vedr. køb af andelsbolig. Du kan også læse mere på Sullissiviks hjemmeside.

Læs også

Købe ejerbolig

En lommeregner ligger på et bord blandt mursten

Lån til bolig

En kvinde sidder ved et skrivebord med sin computer og taster på en lommeregner

Styr på budgettet

Legetøjsbil og stakke af mønter

Billån

Har du brug for hjælp?

Ring til os på

34 79 00

... eller send en besked