Sådan opnår du sikkerhed i din Netbank

Flere virksomheder bekymrer sig om hacking, og desværre oplever nogle virksomheder også netbankindbrud. Heldigvis er der tale om en meget lille del af alle netbankbrugere, men din sikkerhed i Netbanken har høj prioritet i BankNordik, og derfor bestræber vi os på løbende at informere dig om, hvordan du beskytter din Netbank og din virksomhed.

NemID er en del af din sikkerhed

NemID er den fælles sikkerhedsløsning for alle banker og hele den offentlige sektor. Dit NemID-bruger-id, dit nøglekort og din adgangskode er din sikkerhed både i Netbanken og på offentlige hjemmesider. Det er derfor vigtigt, at du passer godt på din adgangskode og vælger en kode, som du kan huske, men som ikke kan gættes af andre.

Kontakt NemID, hvis du har spørgsmål vedrørende dit NemID-bruger-id, dit nøglekort eller lignende, eller hvis du vil bestille en ny adgangskode.

Beskyt din Netbank

Du kan selv sikre en bedre sikkerhed i din Netbank og reducere risici ved at følge disse retningslinjer:

  • Brug et antivirusprogram, der opdateres automatisk og altid er slået til

  • Installér løbende sikkerhedsopdateringer til din software

  • Anvend firewall på computeren

  • Åbn eller klik ikke på vedhæftede filer og links i e-mails, medmindre du har tillid til afsender

  • Tjek dine konti regelmæssigt og kontakt BankNordik, hvis du oplever uregelmæssigheder

  • Ved mistanke om virus på din PC: Vent med at bruge din Netbank, til din PC er bragt i orden

Derudover er det værd at nævne, at al information fra BankNordik sendes krypteret, og at alle transaktioner kræver elektronisk underskrift samt NemID. Desuden ville vi aldrig bede om fortrolige oplysninger via telefon eller e-mail, men derimod foregår al fortrolig kommunikation i Netbanken eller ved besøg i selve banken.

Vil du vide mere?

www.opdaterdinpc.dk kan du tjekke, om dine PC-programmer er opdaterede, og du kan læse mere om din digitale sikkerhed på www.sikkerdigital.dk.

Du kan også læse mere om onlinefup på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside.

Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for din virksomhed?

Ring til os på

34 79 00

... eller send en besked