Eksportinkasso

At bruge eksportinkasso som betalingsform betyder, at købers bank ikke må udlevere de dokumenter, der giver adgang til varerne, til køber, før køber har betalt.

Fordele ved eksportinkasso

Som eksportør kan din virksomhed opnå en række fordele ved at benytte eksportinkasso.

  • Dokumenterne, som giver adgang til varerne, udleveres først, når din køber har betalt eller accepteret en veksel
  • BankNordik følger op på manglende betaling via købers bank
  • Det er smidigere at håndtere inkasso end remburs

Sådan fungerer eksportinkasso

Som eksportør er det dig, der skal starte inkassoforretningen efter aftale med køber. Når du har afsendt varen, indleverer du de aftalte dokumenter samt en udfyldt inkassoinstruktion til BankNordik. Vi sender dokumenterne til købers bank. Køber får adgang til dokumenterne mod betaling eller accept af veksel.

Risici ved eksportinkasso

I henhold til de internationale inkassoregler er BankNordik ikke ansvarlig for, om varerne er som aftalt eller for dokumenternes ægthed eller rigtighed. Som hovedregel vil køber ikke få adgang til varerne uden de rette dokumenter, men hvis varerne er sendt direkte til køber, vil køber normalt få varerne udleveret uden dokumenterne. Det er derfor en god idé at sende varerne via speditør.

Et kundemøde set oppe fra.

Vil du vide mere om, hvad vi kan gøre for din virksomhed?

Kontakt os, så hjælper vi med at finde den bedste løsning.