Behandling af boet

Når der sker et dødsfald, får banken besked fra Kredsretten, hvorefter vi har pligt til at spærre afdødes konti og betalingskort, aftale om Netbank, depoter med værdipapirer m.m. Betalinger til lån, faste overførsler og betaling fra budgetkonto bliver ligeledes spærret.

Det kan give nogle udfordringer for de efterladte – især hvis du er ægtefælle eller samlever og har fælles økonomi med afdøde. Du vil fortsat have brug for at få adgang til jeres konto, kunne bruge dit betalingskort og få betalt regninger. Derfor er det vigtigt, at du kontakter os, så vi kan finde en løsning og hjælpe dig bedst muligt.

Kredsretten afgør, hvordan boet skal behandles, og hvem der er de retmæssige arvinger. Herefter udstedes en skifteretsattest som bevis på, at arvingerne kan råde over afdødes midler og ejendele. 

Banken må ikke udbetale penge fra afdødes konti eller foretage betalinger til lån, budgetkonto m.m., før der er udstedt en skifteretsattest.

Adgang til konti hos den døde

For at kunne give adgang til afdødes konti i banken, skal banken have modtaget:

  • Skifteretsattest
  • Legitimation på alle arvinger
  • Underskrivet accept fra alle arvinger med oplysning om hvordan boet skal fordeles mellem arvingerne
  • Hvis én arving skal råde over boet på vegne af alle arvinger, skal der udarbejdes en skiftefuldmagt

Læs også

Alt det praktiske

En dommers hammer ligger foran to store bøger

Arv og testamente

Familie i nyt køkken med flyttekasse

Sælge bolig

Har du brug for hjælp?

Ring til os på

34 79 00

... eller send en besked