BankNordik-legatet tildeles Isak og Nuiana

To gange årligt tildeles BankNordik- legatet til to grønlandske studerende. Legatet er på 25.000 kr. Det skal ses som en økonomisk hjælp under studiet og kan være med til at gøre hverdagen som studerende lidt lettere. Forårets legat tildeles Isak Chemnitz Frederiksen og Nuiana Hardenberg.

Isak blev uddannet som pilot i starten af 2020 og fik tilbudt job. Da corona krisen ramte i marts sidste år, stod han uden job, og han valgte derfor at gå i gang med en bacheloruddannelse i fysik med fokus på meteorologi og aerodynamik for at styrke sine kompetencer i sit fremtidige arbejde som pilot.

Nuiana er optaget på Hult International Business School i Boston. Studiet vil give hende en formel kompetencegivende uddannelse indenfor erhvervsøkonomi i et tværkulturelt miljø, hvor hun kommer til at begå sig i mange kulturer på en gang.

”BankNordik-legatet er tænkt som et økonomisk bidrag til studerende, hvor legatet kan være med til at gøre hverdagen lidt lettere for dem. Det betyder meget for os, at vi kan bidrage til, at unge mennesker som Isak og Nuiana finder nye veje til at styrke deres kompetencer i en verden, hvor corona har sat nogle begrænsninger. Det er vores ønske, at vi kan hjælpe og opmuntre unge mennesker til at gennemføre en uddannelse, da det er med til at give dem bedre jobmuligheder, samtidig med at det er til gavn for hele samfundet,” siger René Sørensen, privatkundedirektør i BankNordik.

Fristen for at søge legatet næste gang er den 16. september 2021. Hvis man tidligere har søgt legatet og fået afslag, er man meget velkommen til at sende en ansøgning igen.

 

Har du brug for hjælp?

Ring til os på

34 79 00

... eller send en besked