Om finansuddannelsen

Indgangsveje til uddannelsen

De uddannelsesmæssige adgangskrav til uddannelsen som finanselev i BankNordik er TNI Administration, HHX, NI1 eller tilsvarende uddannelse med et godt karaktermæssigt resultat og med matematik/regnskab på højt niveau. Der er dog også andet end karakterer, der tæller.

Det er vigtigt, at du kan lide at arbejde selvstændigt med kundekontakt, og at du er målrettet, proaktiv og udadvendt. I BankNordik lægger vi også stor vægt på, at du er positivt indstillet, nysgerrig og resultatorienteret.

Vi arbejder meget i teams, og en stor del af arbejdet består i at tale med og rådgive bankens kunder. Det er også vigtigt, at du kan bevare overblikket og humøret i travle perioder.

Den teoretiske del af uddannelsen

Den teoretiske del af uddannelsen giver dig erhvervskompetence inden for flere finansielle arbejdsområder i banker. Deltagelse på forskellige kurser hjælper dig med at kombinere teori og praksis med de holdninger, overordnede mål og strategier, der er gældende i BankNordik.

Skoleforløb og kurserne giver dig gode muligheder for at udveksle erfaringer med andre elever - også fra andre banker. På den måde kan du skabe dig et godt netværk af kontakter.

 

Fire unge studerende læser på en café

Den praktiske del af uddannelsen

Den praktiske del af uddannelsen oplever du i dit daglige arbejde, hvor du gennem jobtræning får mulighed for at bruge det, du har lært, i praksis. En arbejdsdag i BankNordik kan være lige så forskellig, som tilværelsen nu engang er. Ingen pengeinstitutter kan klare sig uden kunder, og de har krav på en god betjening, som du sammen med dine kolleger skal være med til at give.

Tidligt i uddannelsen får du ansvar for - og lov til - selv at arbejde med kunder. Kunderne har brug for din rådgivning inden for mange forskellige områder. F.eks. når de skal købe en ny bil eller bolig. Der skal lægges budget og måske rådgives om forskellige lånetyper. Eller kunden skal på ferie- eller studierejse og har derfor brug for rådgivning vedrørende valuta m.v.

Kort sagt: Du lærer noget hver dag - både noget fagligt og noget personligt. Du vokser i takt med dine kundskaber og erfaringer, og dine kollegaer vil altid give dig den opbakning, du har behov for.

Din personlige udvikling er også en del af uddannelsen

Faktisk starter finansuddannelsen med emner, der omhandler dine personlige kvalifikationer. Det handler bl.a. om kommunikation, kundebetjening og samarbejde. Det er ikke emner, du bliver færdig med i løbet af et par uger - tværtimod vil disse emner være en del af hele det 2-årige uddannelsesforløb. Og også af tiden der følger efter uddannelsen.

Yderligere information

Selve elevuddannelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) og Nuuk Handelskole. Du kan både læse mere om uddannelsen på FU's hjemmeside og Nuuk handelsskoles hjemmeside

Du kan også se mere i denne film.

 
Et clipboard og en kuglepen ligger på et bord hvor en mand og en kvinde gennemgår nogle papirer

Sådan søger du

Fire medarbejdere holder møde bag en glasvæg

Ansat i BankNordik

En blå baggrund

Få en stor stemme i en mindre organisation

Bliv en del af en organisation med korte beslutningsveje, en ambitiøs vækststrategi og stærkt sammenhold.